Tilmeldngsfristen til forårskurset er overskredet.
Næste jagttegnskursus starter i august 2012.
Nærmere information om datoer kommer snarest.
JAGTTEGN–EXPRESS DeLuxe Hold 7 med start i marts 2012:
Lørdagene d. 17. marts, d. 31. marts og d. 14. april
På vores intensive jagttegnskursus bliver du klar til at bestå den obligatoriske jagtprøve.
Vi kommer igennem alt, hvad du skal kunne for at bestå prøven - inklusiv det obligatoriske våbenkursus. Efter ca. 30 lektioner er du klar til prøven.
De 3 lørdage foregår i en kombination af teori og praktik.
Vi forventer, at du er indstillet på en intensiv og alsidig undervisning, hvor du selv spiller en
aktiv rolle. Ved tilmelding får du tilsendt lektieseddel og velkomstbrev med jagttegnskursets program, samt den obligatoriske jagtbog og tilhørende CD-rom.
Pris: 5500 kr.
Kursusafvikling
Jagttegnskurserne foregår på Vesbæk Søndergaard vest for Viborg og den praktiske del af våbenkurset foregår på Stoholm Skydebane.
Rikke og Anders står klar til at undervise dig i nyt, særdeles velegnet og veludstyret undervisningslokale, samt i smukke udendørsomgivelser.
Undervisningen foregår i en vekselvirkning mellem teori og praktik.
Vi underviser i jagtloven, vildtbiologi- og kendskab, jagtformer, jagtetik, sikkerhedsbestemmelser, våbenlære, skydeteknik samt det obligatoriske skydetekniske kursus.
Under kursusforløbet vil der blive afholdt teoretiske og praktiske prøver, der relaterer sig til den obligatoriske jagtprøve, således at du har opnået de kompetencer, der kræves, for at få et dansk jagttegn.
Når du er tilmeldt kurset, får du tilsendt et velkomstbrev med jagttegnskursets program,
samt undervisningsmaterialer i form af den obligatoriske jagtbog og CD-rom.
Fuld forplejning, som består af rundstykker, dejlig alsidig frokostbuffet, brød, kage og frugt.
Hertil kaffe/te, sodavand og vand.
Herudover er nedenstående også inkluderet i prisen:
-
Våbenkursus, inkl. nødvendig skydning, patroner og lerduer. I forbindelse med den praktiske skydning vil kursisten blive instrueret af den tidligere OL-skytte Peter Aagaard Hertz eller Bøssemager Per Langvad
-
6 dyrefigurer til afstandsbedømmelse til låns
-
1 stk. Deerhunter Skydevest fra JAFI - Jagt, Fiskeri & Outdoor i Viborg
-
Sikkerhedsbriller, røde nylonbånd til jæger og hund, ørepropper, sikkerhedskasket og strimler til påkørt vildt.
Nedenstående er ikke inkluderet i prisen:
-
Vi tilmelder kursisterne til jagttegnsekspeditionen, så kursisterne automatisk modtager papirer og opkrævninger (215 kr. bliver opkrævet dig direkte af Naturstyrelsen)
-
Frivillig jagtprøve 75,- kr.
-
1 års medlemskab af Danmarks Jægerforbund og 11 numre af bladet ”Jæger” for 95,- kr.
-
Mulighed for samtidig af blive medlem af ens egen lokale jagtforening og dermed deltage i deres lokale arrangementer og jagter.
Kurset foregår:
Teori, praktik og afstandsbedømmelse på 1. & 2. kursusdag: Vesbæk Søndergaard, Kirkebækvej 167, 8831 Løgstrup.
3. kursusdag: Det skydetekniske kursus, praktik og afstandsbedømmelse foregår på Stoholm skydebane, Birkesøvej 16, 7850 Stoholm, mellem Viborg og Skive. Denne dag er vi fire instruktører.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til JAGTTEGN EXPRESS på Vesbæk Søndergaard.